Den administrative skattestraffesag kan grundlæggende afsluttes på tre måder:
1) at den sigtede accepterer en bøde,
2) at Skattestyrelsen opgiver sagen
3) at sagen er af en sådan karakter eller størrelse, at Skattestyrelsens straffesagsenhed ikke kan afslutte den administrativt, men skal oversende den til politi og anklagemyndigheden.
Sluttes sagen med en bøde, vil der i praksis ske det, at Skattestyrelsen fremsender et bødeforlæg med et ”tilbud” om, at sagen kan afsluttes med vedtagelse af bøden. Bøden accepteres ved at underskrive bødeforlægget og returnere det til Skattestyrelsen, hvorefter Skattestyrelsen sender et indbetalingskort.
Skattestyrelsen ved dog godt, at det er et fåtal af bøderne, der uden videre betales, hvorfor bødeforlægget indeholder en rubrik, der kan afkrydses med henblik på, at bødemodtageren kan anmode om at blive kontaktet af Skattestyrelsen med henblik på at indgå en afdragsordning.
Afdragsordningen skal afspejle den økonomiske formåen, og indgås der ikke en afdragsordning, vil bøden blive søgt inddrevet af Gældsstyrelsen, som alle øvrige offentlige krav. Dette kan f.eks. være i forbindelse med lønindeholdelse, udlæg i aktiver m.v. Realiteten vil dog i mange sager være, at den økonomiske formåen er under de fastsatte bundgrænser for et eksistensminimum, og at der ikke ejes aktiver, der kan foretages udlæg i, således at Gældsstyrelsen reelt set ikke kan gøre noget for at inddrive bøden.
I og med, at bøden er kriminel gæld, vil denne gæld reelt set blokere for gældssanering eller eftergivelse af gæld til det offentlige. Betales bøden ikke skal det altså forventes, at gælden ikke eftergives og potentielt set vil forfølge en resten af livet.
Ud over bøden, vil der i øvrigt skulle betales salær til forsvareren, der i første omgang betales af det offentlige, hvis det er en beskikket forsvarer, og herefter lægges oveni det offentliges krav. Dette vil dog reelt set ikke have den store betydning, henset til bødernes størrelse, sammenholdt med de relativt beskedne forsvarssalærer.
Vedtages bøden, vil den ikke fremgå af straffeattesten. Dertil kommer, at der ikke er hjemmel til at fastsætte forvandlingsstraf. Underskrives bødeforlægget ikke inden den fastsatte frist, oversendes sagen til politiet med påstand om bøde.
Overgang til en domstolssag
En administrativ skattestraffesag overgår til domstolsbehandling, hvis det ikke er muligt at opnå enighed omkring sanktionen, hvilket i praksis vil sige bødens størrelse, eller tilregnelsen, altså hvorvidt der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
En sag overgår også til domstolsbehandling, hvis unddragelsen overstiger 250.000 kr. (kr. 100.000 for afgifter) medmindre overtrædelsen er begået fra 1. januar 2024, hvor grænsen er 500.000 kr. og Skattestyrelsen fastholder, at der er handlet forsætligt. I sådanne tilfælde er Skattestyrelsens straffesagsenheder ikke tillagt kompetence til at behandle sagen administrativt, og skal sende sagen til politiet.
Endelig kan sagen overgå til domstolsbehandling, såfremt der opnås enighed omkring vedtagelse af en bøde, men denne ikke underskrives inden for den fastsatte frist.
Dette er en vigtig pointe, idet en tidligere påstand om forsætlige unddragelser ikke i praksis ”genopstår”, hvis en aftalt bøde alligevel ikke vedtages / underskrives.
Det er dog set, at Skattestyrelsen har udvidet sagen efter, at der har været afholdt ansvarsmøde, således at der er søgt medtaget flere indkomstår. Det er min opfattelse, at dette er særdeles problematisk, både i forhold til spørgsmålene omkring selvinkriminering, men også i forhold til bindende påtalebegrænsning, da sagen jo netop har været ”skåret til” i forbindelse med den oprindelige sigtelse.
Skulle man ende i en sag, hvor dette forsøges, gælder det om at rejse indsigelser både i forhold til bindende påtaleopgivelse og selvinkriminering.