I sagen var den beskikkede forsvarer tilkendt et salær på 38.317,50 kr. af byretten med tillæg af moms, hvilket Skattestyrelsen kærede til landsretten.
Skattestyrelsen gjorde gældende, at salæret var urimeligt højt, og at det stod i et urimeligt forhold til et forventet og relevant tidsforbrug for den pågældende sag.
Desuden oplyste Skattestyrelsen i kæreskriftet, at der var tale om en kompliceret sag, dog med få bilag, og at sagen omhandlede undladelse af indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med betaling for udført arbejde overført til en udenlandsk virksomhed.
Vedrørende tidsforbruget oplyste Skattestyrelsen, at der havde været afholdt et møde af 45 minutters varighed med forsvareren, at der yderligere havde været afholdt møde mellem forsvareren og sigtede, og at forsvareren havde udarbejdet en redegørelse på to sider til Skattestyrelsen. Endelig oplyste Skattestyrelsen, at skattestraffesagen var henlagt.
Landsretten godkendte salæret på baggrund af oplysningerne om sagens karakter og de i salærredegørelsen indeholdte oplysninger om arbejdets omfang.
Sagen er interessant, idet et salær på ca. 38.000 kr. plus moms for en sag, der ifølge sagens oplysninger ikke var omfattende, umiddelbart virker højt i forhold til de salærer, der normalt tilkendes i skattestraffesager.
Sagen omhandlede altså undladelse af indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med betaling for udført arbejde overført til en udenlandsk virksomhed, som er et velkendt retsområde med betydelig praksis, og således umiddelbart ikke taler for et forhøjet salær.
Det fremgår af referatet, at sagen blev henlagt, hvorfor salæret skulle betales af statskassen, og dermed også, at der ikke blev givet en advarsel. Dette nævnes, idet det fremgår af praksis, se f.eks. SKM 2021.436.VLR, at accepteres en advarsel medfører det, at tiltalte skal betale forsvarerens salær efter en analogi af retsplejelovens § 900. Det kunne således være blevet en dyr advarsel, henset til det godkendte salær.
