Skattestraffesagsloven er i vidt omfang en videreførelse af forsvarerbistandsloven, men de af lovens regler, der ikke bliver anvendt i praksis, udgår. De vigtigste forskelle er:
➡️ At der også ved en overtrædelse af toldlovgivningen vil kunne ske beskikkelse af en forsvarer. Den generelle undtagelse af toldlovgivningen i forsvarerbistandsloven videreføres således ikke.
➡️ At der også vil kunne ske beskikkelse af en forsvarer, når den sigtede er en juridisk person.
➡️ At der er indsat en bestemmelse om aktindsigt for en sigtet, som ikke har en forsvarer. Retten til aktindsigt i administrative straffesager, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen, bliver herved samlet i én lov, idet bestemmelserne herom i skatteindberetningsloven og skattekontrolloven ophæves.
Afgrænsningen af, hvorvidt der konkret skal beskikkes en forsvarer efter den nye bestemmelse, følger i vidt omfang retsplejelovens § 732, og den hidtidige praksis for fysiske personer påtænkes videreført, således at en evt. bødes størrelse ikke i sig selv taler for beskikkelse.
Der henvises i forarbejderne til en række kendelser, hvor beskikkelse er blevet afvist af domstolene grundet sagens karakter: SKM2023.542 Ø, SKM2024.74 Ø, SKM2024.416 Ø, U 2023.4829 Ø, TfK2023.506 Ø og U 2024.1205 Ø. Fælles for alle kendelser er, at de er afsagt af Østre Landsret. Der er siden kommet yderligere en kendelse, hvor beskikkelse er afvist, SKM2024.541 Ø, der også er afsagt af Østre Landsret.
Der er dog en væsentlig forskel på at sigte en fysisk og juridisk person, idet det f.eks. taler for beskikkelse af en fysisk person, hvis den pågældende ikke er i stand til at kunne forstå sagen eller i øvrigt håndtere sagen, f.eks. på grund af alder eller psykiske handicaps m.v. Det gør sig ikke gældende for juridiske personer.
Det taler også for beskikkelse af fysiske personer, at sagen potentielt set vil have væsentlig betydning for den pågældende, f.eks. i forhold til at den pågældende mister sit job. Det vil ikke direkte kunne gøre sig gældende for en juridisk person, der dog i forbindelse med en sanktion vil kunne miste autorisation eller mulighed for samarbejde med offentlige myndigheder m.v., således at de samme momenter kan gøre sig gældende.
Forsvarerens salærredegørelse skal fremover sendes til Skattestyrelsen, der sørger for, at den videreformidles til retten med Skattestyrelsens bemærkninger.
Det skyldes ifølge forarbejderne, at der har været en række tilfælde, hvor Skattestyrelsen ikke er blevet hørt, forinden retten har fastsat salæret, hvorefter Skattestyrelsen har kæret rettens afgørelse. Dette bliver fremover vanskeligere, da grænsen for at kære salærfastsættelsen er øget til 50.000 kr.
Skattestraffesagsloven træder i kraft 1. januar 2025 med en række væsentlige ændringer i forhold til forsvarerbistandsloven fra 1983, der senest blev ændret i 2005.
