Sagen vedrørte momssvig, idet det uberettiget blev anført på en lang række fakturaer, at “Varerne på denne faktura sælges efter de særlige regler for brugtvognsmoms. Køber kan ikke foretage fradrag for købsmoms”, uden at betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen var opfyldt.
Indehaveren og den daglige leder af virksomheden var tiltalt for at have været ansvarlig for groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet hans revisionsselskab, der også var tiltalt i sagen, og som førte momsregnskabet for virksomheden havde opgjort momstilsvaret for lavt med i alt 10.834.810 kr., som følge af den uberettigede anvendelse af brugtmomsordningen.
Der var således alene rejst tiltale for grov uagtsomhed, både i forhold til virksomhedsejeren og revisionsselskabet, hvilket umiddelbart synes lempeligt.
I forhold til virksomhedsejeren var tiltalen altså begrundet med, at han var ansvarlig for at der blev indberettet forkert til told- og skatteforvaltningen, idet han var ansvarlig for, at der på en række af hans fakturaer var stemplet, at varerne blev solgt efter de særlige regler for brugtvognsmoms, og at køber ikke kunne foretage fradrag for købsmoms, hvorved det blev tilkendegivet overfor revisionsselskabet, der opgjorde momstilsvaret for virksomheden, at momstilsvaret for de pågældende bilhandler skulle opgøres efter reglerne om brugtmoms uden, at det blev kontrolleret, om betingelserne for anvendelse af reglerne om brugtmoms kunne anvendes.
Virksomhedsejeren blev dømt både i by- og landsretten og fik en bøde på 10.800.00 kr., blandt andet begrundet med, at han intet havde gjort for at undersøge om betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen var opfyldt.
Revisionsselskabet blev frifundet i byretten, men idømt en bøde i Landsretten på 100.000 kr. for medvirken efter straffelovens § 23, stk. 1.
Baggrunden for tiltalen imod revisionsselskabet var, at det opgjorde momstilsvaret for en række bilhandler efter reglerne om brugtmoms uden at undersøge om reglerne fandt anvendelse, og selvom det var åbenbart, at reglerne om brugtmoms ikke fandt anvendelse, idet det fremgik af købsfakturaerne, at der var tale om EU-leveringer omfattet af den Y1-land momslov om handler mellem erhvervsdrivende i forskellige EU-lande omfattet af reglerne om erhvervsmoms.
Byretten begrundede frifindelse med, at der ikke var ført fornødent bevis for, at revisionsselskabet i forbindelse med deres bistand med bogføringen og udarbejdelse af momsbreve, havde deltaget i forening med virksomheden i foretagelsen af momsindberetningerne på en sådan måde, at selskabet kunne gøres strafferetligt ansvarlig for, at der blev angivet for lidt i momstilsvar.
Dommen blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af anklagemyndigheden vedrørende revisionsselskabet. Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelsen med den i byretten rejste tiltale og nedlagde derfor påstand om, at revisionsselskabet skulle idømmes en bøde på 10.800.000 kr. – !.
I Landsretten blev det forklaret, at revisionsselskabet brugte reglerne om brugtmoms ud fra det opdrag, de havde fået. Der var ikke noget i regnskabet, der indikerede, at bilerne var købt billigt, og at der var en stor avance på dem. Der var ingen alarmklokker. Kunden havde taget stilling ved at stemple fakturaerne. Det var det opdrag, de havde fået, og som de beregnede momsen på grundlag af. De så på bilagene. De registrerede, at virksomheden brugte reglerne om brugtmoms. De havde ikke forstået, hvad der stod på de Y1-land fakturaer. De havde tillid til de oplysninger, de fik.
De oversatte ikke købsfakturaerne. De konterede det ud fra den instruks, de havde fået fra virksomheden. De havde ikke talt med virksomheden om, hvilke regler der skulle bruges. Det var mærkværdigt, at virksomheden havde købt 3-400 biler og skrevet under på tro og love, at virksomheden ikke anvendes, uden at fortælle sin revisor om det.
Det blev endelig forklaret, at assistanceerklæringen på regnskabet handlede om opstillingen af årsregnskabet og var en erklæring uden sikkerhed.
Landsretten fastslog, at momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, om straf for den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, omfatter direkte – foruden pågældende afgiftspligtige selv – alene personer, der umiddelbart bistår den pågældende i forbindelse med afgivelsen af urigtige eller vildledende oplysninger til myndighederne.
Andre former for medvirken vil imidlertid efter omstændighederne kunne straffes med hjemmel i den generelle bestemmelse om medvirken i straffelovens § 23.
Landsretten lagde til grund, at revisionsselskabet, i en længere årrække, bistod virksomheden med udarbejdelse af regnskaber med assistanceerklæring og med bogføring.
Revisionsselskabet udarbejdede også opgørelser over momstilsvaret for virksomheden i den nævnte periode, som blev anvendte ved afgivelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen.
Revisionsselskabet var i besiddelse af de Y1-land købsfakturaer og de danske salgsfakturaer vedrørende de brugte biler, som blev anvendt ved udarbejdelsen af opgørelserne. På denne baggrund måtte det tilregnes Revisionsselskabet som groft uagtsomt, at opgørelserne af momstilsvaret var urigtige. Det måtte have stået Revisionsselskabet klart, at virksomheden ville anvende disse opgørelser ved sin afgivelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen.
Landsretten fandt herefter revisionsselskabet, skyldig i medvirken, jf. straffelovens § 23, stk. 1, til virksomhedens overtrædelse af momsloven i perioden vedrørende beløbet på 10.834.810 kr.
Landsretten idømte revisionsselskabet en bøde på 100.000 kr. Der blev herved henset til karakteren af revisionsselskabets medvirken gennem flere år og under hensyn til størrelsen af unddragelsen.
Det er således interessant, at revisionsselskabet blev dømt for medvirken efter straffelovens § 23, stk. 1, men desuagtet ”alene” idømt en bøde på 100.000 kr., hvilket altså skal sammenholdes med strafpåstanden om en bøde på 10.800.000 kr., det er en forskel, der er til at tage og føle på.
