Det er interessant, at der med den nye sanktionspraksis pr. 1. januar 2024 er lagt op til en fordobling af tillægsbøderne for de sager, der afgøres ved domstolene.
Det vil fra 1. januar 2024 være sager med unddragelser på over 500.000 kr., idet Skattestyrelsens straffesagsenheder fremover er tillagt bemyndigelse til administrativt at behandle sager med unddragelser op til 500.000 kr.
Rent lovgivningsteknisk blev kompetenceafgrænsningen ændret ved, at ordlyden af en række strafbestemmelser blev ændret fra ”den, der” til: ”den, som”, medens der i forarbejderne blev anført, hvilken strafmæssig betydning, det skulle medføre – sådan meget forenklet sagt.
Det interessante er dog, at der ikke skete ændringer i straffelovens § 289, som er den bestemmelse, der fanger de grovere unddragelsesager, det vil sige, de sager, hvor unddragelsen er over 500.000 kr., men at det alligevel forudsættes i forarbejderne, at der fremover skal idømmes tillægsbøder på det dobbelte af unddragelsen i stedet for som hidtil en tillægsbøde beregnet på baggrund af unddragelsen krone for krone.
Det rejser et interessant spørgsmål i forhold til legalitetsprincippet, altså om der fremover vil være hjemmel hertil, henset til, at bestemmelsen i straffelovens § 289 ikke er ændret ved L52 (LOV nr 1795 af 28/12/2023).
Jeg håber, at der er advokater, der vil udfordre dette, så vi kan få en afklaring heraf.
Det næste interessante spørgsmål er vedrørende bøderne i de administrative sager i relation til straffelovens § 3.
Det vil fremover være sådan, at unddragelsessagerne kan føres administrativt af Skattestyrelsens straffesagsenheder, hvis unddragelsen er under 500.000 kr., men også at dette skulle gælde unddragelser realiseret før den 1. januar 2024, altså med tilbagevirkende kraft, idet det tidligere alene kun var unddragelser op til 250.000 kr., hvor Straffesagsenhederne var tillagt kompetence til at føre sagerne. Var unddragelserne over 250.000 kr. skulle sagerne sendes til politiet med påstand om fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse.
Baggrunden herfor er, at strafferetligt er bøde en lempeligere sanktion end fængsel, hvorfor det i forarbejderne er anført, at den nye praksis straffeprocessuelt er en lempelse.
Det er dog en sandhed med modifikationer, når vi taler bøder i meget store størrelser.
Man kan spørge sig selv: hvad vil man helst have, en bøde på 10 mio. kr., eller 3 måneders betinget fængsel, for nu at sætte sagen på spidsen? Når vi er oppe i bøder af meget betydelig størrelse er sagen ikke sort/hvid, og det er præcist, det der er på spil her, dog ikke så ekstremt som mit eksempel.
Men, efter de tidligere regler ville en unddragelse på 450.000 kr. realiseret før 1. januar 2024 medføre en fængselsstraf, som meget sandsynligt ville være betinget, og en tillægsbøde på 450.000 kr.
Efter de nye regler vil den samme unddragelse medføre en bøde på 840.000 kr. (progressionsknækket ved 60.000 kr. vil stadig finde anvendelse på bødeberegningen, da forseelsen er begået før 1. januar 2024)
Hvad er så den hårdeste straf – betinget fængsel og tillægsbøde på 450.000 kr., eller en bøde på 840.000 kr., der altså er 390.000 kr. større (840.000 kr. – 450.000 kr.).
Er man selvstændig tømrer i Biersted i Nordjylland er betinget fængsel for skattesvig en sanktion, der er til at overse, i hvert fald hvis det kan spare 390.000 beskattede kroner (eller mere sandsynligt sorte kroner), er man sikkerhedsvagt i Aalborg lufthavn forholder det sig nok lidt anderledes.
Det håber jeg også, at der kommer sager, der afklarer, idet det absolut ikke er sort/hvidt om høje bøder er en lempeligere straf end betinget fængsel. Dette gælder særligt i forhold til præjudikater, der forhåbentlig gør os lidt klogere i forhold til, hvor grænsen går.
