I SKM 2024.217.ØLR var der rejst tiltale for unddragelser begået i 2012 og 2013, hvor der samlet blev unddraget 874.080 kr. i skat. Den tiltalte bestred ikke beløbets størrelse, og anklageskriftet blev først modtaget i retten den 15. juni 2022.
Byretten idømte 8 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste og en tillægsbøde på 870.000 kr. – altså en tillægsbøde på helt sædvanlig vis.
Det var landsretten dog ikke enig i.
Landsretten henviste i præmisserne til sagens forløb, der var således, at SKAT (nuværende Skattestyrelsen) den 21. april 2015 traf afgørelse om forhøjelse af tiltaltes skattepligtige indkomst for 2012 og 2013, at SKAT den 9. maj 2019 anmodede om tiltalerejsning, og at tiltalte den 15. november 2021 blev sigtet telefonisk af politiet.
Landsretten fandt på denne baggrund og henset til at tiltalen vedrørte årsopgørelserne for 2012 og 2013 og til tiltaltes gode personlige forhold, at straffen, som var 6 måneders fængsel, kunne gøres betinget uden vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens § 56, stk. 1 og 2, og straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13, og stk. 2.
Landsretten henviste endvidere til, at den lange sagsbehandlingstid jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13, og stk. 2, gjorde at tillægsbøden, jf. straffelovens § 50, stk. 2, burde nedsættes til 300.000 kr. med sædvanlig forvandlingsstraf.
Tillægsbøden blev altså reduceret til næsten 1/3 grundet lang sagsbehandlingstid.
I SKM 2024.167.VLR blev der også på sædvanligvis nedlagt påstand om en tillægsbøde, som i sagen var på 375.000 kr., unddragelsen i sagen var på 384.671 kr., samt påstand om fængselsstraf.
Byretten idømte 60 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste, og en tillægsbøde på 150.000 kr. (det er dog lidt uklart om det var 175.000 kr. eller 150.000 kr., da begge beløb er nævnt i dommen) Begrundelsen var, at
” Der skal endvidere fastsættes en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2. Tillægsbøden ville normalt udgøre 375.000 kr., men under hensyn til sagsbehandlingstidens længde, som overstiger 5 år fra den strafbare handling blev begået, nedsættes bøden til 150.000 kr.”
Landsretten var grundlæggende enig, men nedsatte den betingede fængsel til 40 dage med vilkår om samfundstjeneste. Vedrørende tillægsbøden anførte Landsretten at,
”Med hensyn til den tillægsbøde, som tiltalte skal idømmes, er landsretten enig med byretten i, at tiltalte skal kompenseres for sagsbehandlingstiden, der ikke skyldes hans forhold. Herefter og efter størrelsen af unddragelsen og oplysningerne om forholdets karakter finder landsretten efter en samlet vurdering, at tillægsbøden bør fastsættes til 150.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er uændret fængsel i 40 dage.”
I sagen var sagsbehandlingstiden fra den strafbare handling altså på 5 år, jf. byrettens dom og reduktionen af tillægsbøden på over 50 pct.
Begge domme er interessante derved, at der både blev idømt betinget fængsel, og idømt betydeligt reducerede tillægsbøder som følge af lang sagsbehandlingstid.
Det er mit indtryk, at anbringender om lang sagsbehandlingstid, og strafnedsættelsesgrundene i øvrigt ikke har samme klangbund, når sagerne behandles ved Skattestyrelsens straffesagsenheder i forhold til udmåling af sædvanlige takstbøder, hvilket er noget, jeg vil have meget stærk fokus på fremadrettet.
Var forseelsen i SKM 2024.167.VLR begået efter, at de nye grænser for, hvilke sager Skattestyrelsens straffesagsenheder kan behandle trådte i kraft pr. 1. januar 2024, ville sagen have været en bødesag da unddragelsen var på 384.671 kr.
Var dette tilfældet skulle man jo gerne nå frem til strafnedsættelse, grundet for lang sagsbehandlingtid, jf. landsretternes seneste praksis.
Det skal blive interessant at se om dette nu også sker, eller om det bliver nødvendigt at indbringe de administrativt behandlede sager for domstolene. Jeg kan godt frygte det.
