SKM2024.217.ØLR – halv tillægsbøde og betinget fængsel uden vilkår om samfundstjeneste, lang sagsbehandlingstid


Der var i sagen rejst tiltale mod en hovedanpartshaver, der også var direktør i selskabet. Sagen angik unddragelser begået i 2012 og 2013, hvor der samlet blev unddraget 874.080 kr. i skat. Den tiltalte bestred ikke beløbets størrelse.

Anklageskriftet blev modtaget i retten den 15. juni 2022.

I byretten blev der idømt 8 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste og en tillægsbøde på 870.000 kr..

Det var landsretten dog ikke enig i.

Landsretten henviste i præmisserne til sagens forløb, der var således, at SKAT (nuværende Skattestyrelse) den 21. april 2015 traf afgørelse om forhøjelse af tiltaltes skattepligtige indkomst for 2012 og 2013, at SKAT den 9. maj 2019 anmodede om tiltalerejsning, og at tiltalte den 15. november 2021 blev sigtet telefonisk af politiet.
 
Landsretten fandt på denne baggrund og henset til at tiltalen vedrørte årsopgørelserne for 2012 og 2013 og til tiltaltes gode personlige forhold, at straffen, som var 6 måneders fængsel, kunne gøres betinget uden vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens § 56, stk. 1 og 2, og straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13, og stk. 2. 

Landsretten henviste endvidere til, at den lange sagsbehandlingstid jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13, og stk. 2, gjorde at tillægsbøden, jf. straffelovens § 50, stk. 2, burde nedsættes til 300.000 kr. med sædvanlig forvandlingsstraf.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge siden accepterer du vores brug af cookies.