T1-T6 var tiltalt for ved i perioden mellem december 2019 og den 2. marts 2021, med forsæt til at undgå betaling af tobaksafgifter af særligt grov karakter, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse delvist med de tiltalte T7-T12, og de i sagen dømte to personer, hvis sager blev behandlet særskilt, samt flere uidentificerede medgerningsmænd, fra en professionelt indrettet cigaretfabrik at have:
– deltaget i fremstilling og videredistribution af ikke under 113.667.069 cigaretter, hvilke cigaretter ikke var afgiftsberigtigede, og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne, samt ved at have fortiet oplysninger til afgiftskontrollen,
– været i besiddelse af 11.672.931 cigaretter og 7.795 kg. røgtobak, hvilke cigaretter og røgtobak ikke var afgiftsberigtiget, og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne, samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, med henblik på videredistribution og på at fremstille yderligere 7.795.000 cigaretter til videredistribution, hvilket dog mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt, og
– været i besiddelse af 2.730 kg. cigaretspild, alt hvorved de tiltalte undlod at opgøre og betale tobaksafgifter og til dels forsøgt herpå, hvorved statskassen blev unddraget og til dels forsøgt unddraget i alt ikke under 238.671.232 kr. i afgifter.
T7-T12 var tiltalt for ved i perioden mellem den 8. november 2020 og den 2. marts 2021, med forsæt til at undgå betaling af tobaksafgifter i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse at med de tiltalte T1-T6, og de i sagen dømte to personer, hvis sager blev behandlet særskilt, samt flere uidentificerede medgerningsmænd, fra en professionelt indrettet cigaretfabrik, at have:
– deltaget i fremstilling og videredistribution af ikke under 33.360.000 cigaretter, hvilke cigaretter ikke var afgiftsberigtigede, og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne, samt ved at have fortiet oplysninger til afgiftskontrollen,
– været i besiddelse af 11.672.931 cigaretter og 7.795 kg. røgtobak, hvilke cigaretter og røgtobak ikke var afgiftsberigtiget, og uden at der forelå autorisation som oplagshaver hos myndighederne, samt ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, med henblik på videredistribution og på at fremstille yderligere 7.795.000 cigaretter til videredistribution, hvilket dog mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt, og
– været i besiddelse af 2.730 kg. cigaretspild, alt hvorved de tiltalte undlod at opgøre og betale tobaksafgifter og til dels forsøgt herpå, hvorved statskassen blev unddraget og til dels forsøgt unddraget i alt ikke under 96.929.255 kr. i afgifter
T1 erkendte at have deltaget i cigaretproduktionen, men forklarede, at der efter hans opfattelse var tale om en lovlig produktion.
T2 erkendte at have deltaget i cigaretproduktionen, men en bekendt havde på overbevisende måde forklaret ham, at det var lovligt.
T3 erkendte sig delvis skyldig, men ønskede ikke at udtale sig i retten.
T4 forklarede at han kørte rundt med papkasserne, men ikke vidste at der blev produceret cigaretter på den danske adresse.
T5 forklarede, at han kun var på ejendommen i to perioder for at tage sig af huset og kontrollere posten, og ikke har haft med cigaretproduktionen at gøre.
T6 forklarede, at han købte ejendommen hvor fabrikken lå, som investering, at han havde en businessplan med persontransport i Y18-landområde, samt at han skulle bruge en ejendom, der var egnet til overnatning.
T7 forklarede, at hans arbejde bestod i at putte tobak i en maskine.
T8 nægtede sig skyldig.
T9 forklarede, at hans arbejde bestod i at reparere elektronik i maskerne.
T10 forklarede, at hans arbejde bestod i at stå ved pakkemaskinen.
T11 forklarede, at hans arbejde bestod i at pakke cigaretter i kasser.
T12 forklarede, at han kom til Danmark den 8. eller 9. februar 2021 og, at han på grund af karantæneregler havde siddet og ventet på, at han kunne begynde at arbejde som chauffør i det udenlandske transportfirma.
Byretten fandt de tiltalte skyldige i tiltalen og afviste deres forklaringer, som fandtes utroværdige. Retten lagde til grund, at de tiltalte i hvert fald anså det for overvejende sandsynligt, at der var tale om illegal cigaretproduktion og distribution. Det var ikke bestridt, at cigaretterne og tobakken ikke var afgiftsberigtiget, samt at der ikke forelå autorisation som oplagshaver. Retten fandt det i øvrigt bevist, at de tiltalte inden for de respektive gerningsperioder, havde handlet i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med hinanden, samt at de til dels havde handlet i forening med de i sagen dømte to personer, hvis sager blev behandlet særskilt, og andre ikke nærmere identificerede medgerningsmænd. De tiltalte frifandtes alle for den del af tiltalen, der angik besiddelse af 2.730 kg. tobaksspild, da det ikke med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at dette var afgiftspligtigt.
T1, T2, T5 og T6 idømtes hver 5 år og 6 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 135.000.000 kr. hver.
T3 idømtes 5 års fængsel samt en tillægsbøde på 127.000.000 kr.
T4 idømtes 5 års fængsel samt en tillægsbøde på 135.000.000 kr.
T7, T8, T9, T10, T11 og T12 idømtes hver 4 år og 6 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 92.000.000 kr. hver.
Retten lagde ved strafudmålingen navnlig vægt på de tiltaltes roller, omfanget af cigaretproduktionen, som de var fundet skyldige i at have deltaget i, og størrelsen af de beløb, som de tiltalte hver især havde unddraget og forsøgt at unddrage statskassen.
Vedrørende tillægsbødernes udmåling bemærkede byretten, at der efter fast praksis udmåles en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, på et beløb svarende til halvdelen af unddragelsen for overtrædelser begået før den 1. januar 2020, samt at der udmåles en tillægsbøde på et beløb svarende til én gange unddragelsen for overtrædelser efter den 1. januar 2020. Ved forsøg udmåles efter praksis en tillægsbøde på halvdelen af unddragelsen for overtrædelser begået efter den 1. januar 2020. Retten henviste til A.C.3.5.1.2. i Den juridiske vejledning. Desuden henviste retten til Højesterets dom af 18. november 2002 (SKM2002.619.HR) vedrørende bødefastsættelse efter straffelovens § 50, stk. 2.
Retten fandt, at lovovertrædelsernes grovhed og det oplyste om de tiltaltes personlige og økonomiske forhold ikke gav grundlag for, at lempe tillægsbøden i forhold til de tiltalte, ligesom der heller ikke var grundlag for at fordele tillægsbøden forholdsmæssigt mellem de tiltalte.
En påstand om konfiskation af 420.000 kr., som T6 blev fundet i besiddelse af, blev taget til følge i medfør af straffelovens § 76a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 5.
