Ny lovgivning & administrative forskrifter i 2023
Lov L52 vedtaget 14. december 2023 med ikrafttræden pr. 1. januar 2024.
Med L52 er gennemført en række skærpelser på det skattestrafferetlige område, ligesom Skattestyrelsen er tillagt en række yderligere kompetencer. De væsentligste ændringer er, at grænserne for, hvilke sager Skattestyrelsens straffesagsenheder kan håndtere, hvor der foreligger forsætlige unddragelser, er øget fra 250.000 kr. til 500.000 kr., samt konsekvensregulering i relation til selvanmeldelse m.v.
Derudover er tillægsbøderne i fængselssagerne fordoblet, så tillægsbøderne fremover udgør det dobbelte af unddragelsen, ligesom der fremover også idømmes tillægsbøder i smuglerisagerne. Progressionsknækket ved de administrative bøder på 60.000 kr. afskaffes. Til gengæld øges grænserne for, hvornår der rejses administrative sager med påstand om takstbøder til 40.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Derudover er der indført mulighed for at pålægge administrativ hæftelse for de ledelsesmedlemmer, der er ansvarlige for anvendelse af fakturaer med et urigtig indhold (falske og fiktive fakturaer), samt hjemmel til inddragelse af registrering i forbindelse med anvendelse eller udstedelse af fakturaer med et urigtig indhold. Endelig er der indført hjemmel til at foretage administrativ arrest i indestående på bankkonti, under de samme betingelser, som fremgår af retsplejeloven.
SKM 2023.518.SKST, styresignal af 6. november 2023
Styresignalet justerer praksis i forhold til, hvorvidt ansvarssagen og klagesagen skal behandles først. Hovedreglen fremover vil være, at sagerne behandles sideløbende.
Dette gælder dog ikke, hvis sagen angår fortolkning af skatteretlige regler, der er af afgørende betydning for opgørelse af unddragelsen og ikke allerede er afklaret i retspraksis, eller politi og anklagemyndighed i øvrigt vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at afvente afgørelse i klagesagen, fx af hensyn til afklaring af eventuel anden fortolkningstvivl, inden straffesagen behandles.
I disse tilfælde, skal straffesagen afvente klagesagen.
Skatteankestyrelsen kan beslutte at berostille klagesagen, indtil, der er truffet afgørelse i straffesagen, hvis bevisførelsen og bevisvurderingen i straffesagen er af afgørende betydning for udfaldet af klagesagen.
Er der forhold, der taler for både at berostille klage- og straffesagen behandles klagesagen først. Hvis straffesagen ikke kan afsluttes administrativt, beslutter politi og anklagemyndighed, om straffesagen skal fremmes uden at afvente afgørelse i klagesagen.
Væsentlig praksis 2023
SKM2024.22
I sagen slog landsretten fast, at den tiltalte ikke har pligt til at indberette et udbytte, selvom det var skattepligtigt for tiltalte, idet tiltalte på tidspunktet for indberetningspligten måtte formode at kunne risikere strafforfølgning for medvirken til bedrageri eller hæleri.
Landsretten anførte, at
”Uanset om der måtte foreligge et skattepligtigt udbytte for hende, er det herefter betænkeligt at anse det for bevist, at hun var forpligtet til at indberette det til Skat. Der er dermed ikke ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte er skyldig.”
SKM 2023.570.ØLR
Afgørelsen slår fast, at det er nettounddragelsen, der danner baggrund for opgørelsen af unddragelsen. Skattestyrelsen havde forhøjet tiltaltes lønindkomst, men der var ikke foretaget fradrag i selskabets indkomstopgørelse. Landsretten fandt herefter, at der var så stor tvivl om opgørelsen af den unddragne selskabsskat, at det ikke kunne lægges til grund, at den oversteg 500.000 kr. Forholdet var derfor forældet.
Tiltalte blev derimod dømt betinget fængsel for momsunddragelse på 715.103 kr., og en tillægsbøde, der grundet lang sagsbehandlingstid blev halveret.
SKM 2023.461.VLD
Den tiltalte var tiltalt for i forening med to andre som direktør og reel indehaver af tre nærmere angivne virksomheder at have begået momsunddragelse omfattet af straffelovens § 289 for et samlet beløb på 4.359.041 kr.
Landsretten frifandt den tiltalte, idet Landsretten ikke fandt det bevist, at den tiltalte reelt havde været medejer eller deltaget i ledelsen af selskaberne på en sådan måde, at tiltalte kunne gøres strafferetligt ansvarlig for den momsunddragelse, der var sket i selskaberne.
Landsretten lagde blandt andet vægt på, at T ikke som direktør formelt var ansvarlig for momsangivelse i selskaberne, at medgerningsmændene var blevet fundet skyldige i momsunddragelse fra selskaberne som direktører og reelle ejere i selskaberne, at ingen af de to medgerningsmænd har forklaret, at tiltalte var en del af ledelsen i nogen af selskaberne, eller at tiltalte skulle varetage opgaver med hensyn til momsangivelserne i selskaberne, at revisoren ikke opfattede tiltalte som reel ejer eller en del af ledelsen samt at der heller ikke forelå oplysninger om økonomiske forhold, som sandsynliggjorde, at tiltalte var reelt medejer af selskaberne.
Byretten havde domfældt, og idømt den tiltalte 1 år og 7 måneders fængsel, et erstatningskrav på 4.357.811 kr. og en tillægsbøde på 4.350.000 kr.
SKM2023.553.ØLR
Landsskatteren slog fast, at det er tilstrækkeligt til at afbryde strafferetlig forældelse, at et bødeforlæg med en sigtelse var modtaget i den sigtedes E-boks forinden forældelsen indtrådte.
SKM 2023.542.ØLR
Landsretten afviste beskikkelse af en forsvarer i en sag, hvor Skattestyrelsens straffeenhed havde udsendt et bødeforlæg på 170.000 kr., i en ukompliceret sag, vedrørende afgivelse af urigtige oplysninger via TastSelv.
SKM 2023.541.ØLR
Landsretten nedsatte et forsvarersalær fra 35.750 kr. med tillæg af moms til 18.000 kr. plus moms.
SKM2023.444.VLR
Landsretten fandt den tiltalte skyldig i en unddragelse på 121.768 kr. i en relativt simpel sag om manglende selvangivelse ved salg af aktier. Der var i sagen udsendt to servicebreve, ikke var knyttet en bemærkning til, at til rubrikken, om at der var forhold, som man skulle være særligt opmærksom på, således som det var vedrørende rubrikkerne 37, 61 og 63. Den tiltalte blev frifundet for den del af tiltalen der vedrørte dette servicebrev. I det andet udsendte servicebrev, var der derimod anført, at ”Du har solgt værdipapirer i 2014. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne dine gevinster/tab. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/selvangivelsen og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt”. Den tiltalte blev dømt for den avance, der ikke var angivet vedrørende dette servicevbrev.
Landsretten fandt, at sanktionen passende kunne fastsættes til en bøde på 90.000 kr., som dog bortfaldt grundet lang sagsbehandlingstid, henset til, at sagen var ukompliceret.
Sagen vedrørte forhold, som var begået i 2015. Til trods herfor modtog byretten først anklageskriftet 30. marts 2021.
SKM 2023.431.ØLD
Sagen vedrørte et tilfælde, hvor den tiltalte havde udlånt sit NemID, pas m.v. til en tredjemand, som stod for at oprette et firma, som den tiltalte stod som ejer af. Der blev efterfølgende uberettiget samlet angivet et samlet negativt momstilsvar på 9.779.203 kr. Byretten fandt den tiltalte skyldig, idet retten fandt, at han ikke havde været helt uvidende om, hvad tredjemanden foretog sig, og at han positivt havde indvilget heri (dolus eventualis).
SKM 2023.427.VLR
I sagen skete der frifindelse i forhold 4, fordi det ikke kunne afvises, at en båd kunne sælges uden moms. Der var i sagen rejst tiltale for momsunddragelse i forbindelse med salg af båden.
SKM 2023.104.ØLD
Landsretten fandt, at der forelå ensartede handling i forhold 2 og 3, vedrørende hævninger på et selskabets konto. Landsretten fandt derfor, at der i forhold 2 og 3 var tale om én samlet periode, hvorfor det unddragne beløb oversteg 500.000 kr., således at sagen ikke var forældet.
